Lidt om mig

Forleden fik jeg et spørgsmål fra en jeg efterhånden har skrevet en del med på instagram og som også har købt fra mig et par gange (tak for det). 
Spørgsmålet lød noget a'la "hvem er det egentlig lige du er" og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

Det gik op for mig, at jeg nok egentlig aldrig har præsenteret mig selv. Det er jo ikke fordi at det er hemmeligt, jeg bliver nok bare aldrig god til at lægge billeder ud af mig selv, eller i det hele taget til at dele alverdens personlige ting.
Jeg tænker dog heller ikke, at det er super relevant. Men samtidig kan jeg godt følge, at det kan være rart at kunne sætte ansigt på en person der står bag en profil man følger.

Så her er jeg altså, Jeg hedder Pia, jeg er lige blevet 33 år, og så er jeg opvokset på Møn, men bor nu i Hvidovre med min kæreste og vores to drenge.

Lidt om Ametamour og om hvordan det hele startede

Mit syprojekt startede dengang jeg i 2016 gik på barsel for første gang.
Jeg har ingen sy-faglig uddannelse (eller bare det mindste kreativ uddannelse for den sags skyld) jeg er derimod uddannet cand.merc(kom) fra CBS.

Min interesse for at sy kom da jeg stod med en baby. Det startede som for så mange andre som et hobbyprojekt med småting til min egen søn, og har siden da grebet om sig.
Youtube har virkelig været min ven, da jeg ikke havde anden syerfaring end hvad man nu engang lærte i 4. klasses håndarbejde samt hvad min mor har vist mig i sin tid.

Jeg begyndte så småt at sælge mine ting og blive aktiv på instagram, da jeg halvandet år senere gik på barsel med min yngste søn.
Samtidig kunne jeg ikke helt se hvordan vi skulle få en hverdag til at hænge sammen med to små børn og to fuldtidsjobs - i hvert fald ikke på den måde jeg gerne ville. Så i stedet for at vende tilbage til mit "gamle" arbejde efter min barsel, så sagde jeg op og krydsede fingre for at nogen ville se ideen ved mit projekt.

Jeg tog ud på lidt forskellige markeder, og derefter kom et par butikssamarbejder der solgte mine ting i kommission. Lige så stille fik jeg også selv via instagram opbygget en platform hvor jeg kunne sælge mine ting. Senere er webshoppen kommet til, og det er især efter den at jeg sådan rigtig synes der er kommet gang i butikken. 

Jeg forsøger at finde en ro i ikke at vide hvad jeg har og ikke har af penge i næste måned. Det kan stadig i den grad være en kilde til bekymring hos mig. Men det jeg synes jeg vinder ift. fleksibilitet overfor børnene får i sidste ende det hele til at give mening. Jeg håber naturligvis på, at jeg kan gøre min lille butik endnu større og nå ud til endnu flere. Men lige nu tager jeg det bare et skridt ad gangen og er enormt taknemmelig for alle jer der gider følge med og som har lyst til at støtte mit lille projekt.